Velkommen

til Ravnholt-hyttens hjemmeside.

Hytten ejes af Frederiks FDF, og udlejes til alle, både til lejr og fest.

Ravnholt-hytten er beliggende ved hovedvej 13, tæt ved Knudstrup, 25 km syd for Viborg. Hytten ejes af Frederiks FDF, og er en velindrettet lejr på 164 m2 med et stort opholdslokale med stole og borde til 24 personer, køkken med service til 30, 3 badeværelser og soveplads til 24 personer (2*10 og 2*2).

Udenfor er en stor overdækket terrasse med borde-bænke sæt, og det hele er beliggende på en grund med lege- og bål-plads.

Der er gode muligheder for at afholde orienteringsløb, m.m.

Desuden er omegnen fyldt med historiske minder og spændende seværdigheder, f.eks. Kongenshus Mindepark, Blicher-Museet i Thorning, Hald Ruin, Hærvejen, Mønsted Kalkminer, Grathe Kirke og Krigergravene i Kølvrå.